Kulde får bindevævet til at gå i vinterhi
Det korte svar er med bindevævstræk (ikke tryk!) og rigeligt med varmende mineralrige drikke som brændenælde te og supper med rødder, tang og bone broth.
Vil du vide hvorfor, så læs med. Teksten er lang i dag, men jeg har markeret det vigtigste med fed, så du kan skimme artiklen. Eller bliv inspireret af vinterens langsommere og fordybende energi, og hent dig en kop te (fx mælkebøtte chai) og et tæppe, mens du læser med i ro og fred.
Hvert år når kalenderen siger efterårsjævndøgn, så stopper min blodcirkulation ved ankler og håndled. Sådan føles det i hvert fald. Hænder og fødder bliver kolde og min hudtone bliver lidt en plettet blanding og beige og tomat. Jeg troede det bare var fordi Danmark er så kold, men præcis det samme sker, selvom jeg er flyttet til Mallorca, hvor vi altså sagtens kan have 30 grader langt ind i oktober. Så min krop har en indre kalender, lige meget hvor jeg flytter hen. Og det har din også. Den opdagelse har gjort, at jeg er blevet endnu mere interesseret i at leve cyklisk og følge naturens årshjul. Jeg kunne skrive side op og ned om dette, og det kommer jeg også til i Sankekurset i løbet af det næste år, men i dag skal det handle om hvordan bindevævet reagerer på vinterens langsommelige energi, og hvordan vi er biologisk designet til at opbygge og bevare ressourcer (som fx kollagen) i vinteren, så længe vi giver os selv det vi behøver og som naturen viser os om vinteren.
Når bladene begynder at falde af træerne og den første rimfrost glitrer på de nøgne grene, så sker der en markant ændring i kroppens prioriteringer. Varmen holdes tættere på de vitale organer. Blodkarrene i huden og i kroppens yderområder trækker sig sammen. Hænder, fødder, ansigt, nakke og ben får mindre cirkulation. Det kan mærkes som kolde fingre og tæer, rødspættet hud (ja det er et korrekt fagord i min bog;) spændinger i nakke og kæbe og bare generel følelse af at være bogstaveligt talt lidt stiv i både krop og betræk. Sjovt nok er det præcis samme symptomer vi mærker, når nervesystemet er på overarbejde og vi er stressede i længere perioder. Når vinteren så banker på, får vi dobbelt op på symptomer.
Det er bindevævet som råber på ro, berøring og varme. Grundsubstansen, den gel der omgiver bindevævets celler og fibre, bliver mere viskøs i kulde. Den transporterer væske og signaler mindre effektivt når temperaturen falder og strømmen af blod og lymfe mindskes det samme sker ved mineralmangel og dehydrering.
Bindevævet er et stort sammenhængende væv der forbinder os fra top til tå og forbinder huden til resten af kroppen, og når det går i vinterhi eller stress-frys tilstand, føles det som om kroppen graver sig ned i en jordhule med dårlig forbindelse og bliver langsom til at svare tilbage på beskeder.
Vinteren er derfor naturligt en tid til at sætte tempoet ned, trække tæppet op over hovedet bare en gang imellem, og tage os mere tid til fordybelse i interesser der gør os lykkelige, så det varmer helt ud i tåspidserne.
Bindevævet påvirker også nervesystemet. Sensoriske nerver i huden arbejder på lavere elektrisk hastighed i kulde, og det betyder, at hjernen får lidt forsinket besked om, hvad der foregår ude i periferien. Samtidig øges den grundlæggende muskelspænding, fordi kroppen instinktivt forsøger at holde på varmen gennem aktivitet i muskelfibrene. Kulden skubber den sympatiske del af nervesystemet i front, så vi lettere havner i et indre beredskab. Vi bliver bedre til at overleve vinterkulden, men dårligere til at reparere og restituere. Når kroppen prioriterer spænding og årvågenhed, bruger den færre kræfter på heling. Resultatet er, at spændinger sætter sig hurtigere og bliver længere i kroppen i løbet af vintermånederne.
Derfor mærker vi ofte, at huden bliver mere tør og stram om vinteren. Når temperaturen falder, sænkes blodcirkulationen ud mod hudens overflade for at holde varmen i kroppens kerne. Mindre varme betyder, at bindevævet mister noget af sin naturlige spændstighed. Fiberstrukturerne bliver en anelse stive, og vævet giver ikke helt så let efter, når vi bevæger os eller smiler til verden. Radiatorvarme og skifte mellem bidende kulde udenfor og pergamenttørt indeklima gør samtidig deres bedste for at forstærke denne effekt.
Puha! Godt vi har bindevævsmassage, mineralrige urter, varmende supper og hvis stressalarmen ringer - yoga og meditation.
Sådan hjælper bindevævsmassage
Bindevævsmassage er særlige stræk på hudens overflade uden brug af olie, redskaber eller creme. Kun fingre, fokus og åndedræt. Den blide berøring sætter gang i både mekaniske og neurologiske processer. Bruger vi derimod for stærke tryk vækker vi i stedet kroppens forsvar og det kan skabe inflammation. Når bindevævet påvirkes med blide, vedvarende stræk, aktiveres mekanoreceptorer i vævet. De sender signaler til både sensoriske og autonome nerver, som kan dæmpe muskeltonus, regulere spændingstilstanden i bindevævet og støtte en bedre blodgennemstrømning i området. Og det kaster følgende resultater af sig:
Blodkarrene udvider sig
Varmen øges lokalt, og ilt og næring når ud i vævet igen.Grundsubstansen bliver mere flydende
Transport af væske, affaldsstoffer og immunceller forbedres.Sensoriske nerver aktiverer parasympatiske reaktioner
Det indre alarmberedskab samt inflammation dæmpes, og kroppen skifter til reparation og fornyelse
Metoden har solide rødder i klinisk praksis. Den blev udviklet i 1930’erne af den tyske fysioterapeut Elisabeth Dicke. Under en længerevarende sygdom oplevede hun markant nedsat blodforsyning til højre ben. Huden blev kold og blålig, og pulsen kunne ikke mærkes. Samtidig havde hun stærke smerter fra ryg og maveregion.
Hun begyndte at behandle sig selv ved at massere smertefulde områder i lænden, hvor vævet føltes stramt og fortykket. Gradvis kom blodcirkulationen tilbage i benet, og smerterne i ryggen forsvandt. Hun blev fuldstændig rask og kunne genoptage sit arbejde, og hjælper andre med sin nye indsigt.
Hendes kliniske erfaringer blev senere understøttet af studier, der viste, hvordan bindevæv, dermatomer og autonome reflekser er tæt forbundet med indre organers funktion. Det lagde fundamentet for den neuroreflektoriske forståelse af bindevævets betydning i manuel behandling.
Hvad vi kan se i ansigtet efter bindevævsmassage
Når bindevævet slipper spændinger og blodet får lettere ved at nå ud i de yderste lag, viser det sig tydeligt i ansigtets udtryk. De mimiske muskler ligger helt tæt under huden, og selv små forbedringer i vævets bevægelighed kan ses med det samme.
Når vi løsner bindevævet på decollete, hals, nakke og kæbe, løfter vi automatisk hele ansigtets udtryk.
Spændinger i den store skrå halsmuskel (sternocleidomastoideus) kan trække hovedet frem og gøre halsen kortere. Det presser blødt væv frem under hagen, så dobbelthagen får mere volumen. Når der kommer mere længde i halsen igen, viser kæbelinjen sig frem fra sin bedste side og dobbelthagen netter sig fint igen.
Spændinger i sternocleidomastoideus får Platysma på overarbejde, så den kommer til at trække mundvigene nedad. Platysma spreder sig som et tyndt lag fra hals og bryst op mod kæben og mundvigen, og når den bliver for stram, fastlåser den mundvigene i et surmundsudtryk (hvem sagde resting bitch face?!).
Zygomaticus gør præcis det modsatte for mundvigene: den løfter kind og mundvige opad. De to muskler arbejder altså i hver sin retning på det samme punkt. Når halsen er spændt, hjælper Platysma til med at stabilisere området, og så overtager den let styringen. Det gør det sværere for Zygomaticus at løfte opad. Når spændingen i halsen dæmpes, falder Platysmas træk, og Zygomaticus er fri til at løfte op!
Kæben deler både bindevæv og nervesignaler med tinding og øjenområde. Slipper kæben sit jerngreb, falder presset omkring tindingen, og Orbicularis oculi kan arbejde uden modstand. Det ses som mindre tunghed og mere liv i øjnene.
Det var en masse forklaring for egentlig at slå fast, at når hals og kæbe slipper spændinger, får hele ansigtet et synligt løft!
Og hvad har brændenældete og suppe så at gøre med alt det her?
De er et fantastisk hack til at få bindevævet til at respondere hurtigere. Her er hvorfor.
Endomysiet er det bindevæv, der ligger helt tæt omkring hver muskelfiber. Her reguleres balancen mellem natrium, kalium og calcium. Den balance er forudsætningen for, at nerver kan sende signaler, og at muskelfibrene kan reagere uden modstand. Når kulden sænker blodgennemstrømningen, bliver denne regulering mere skrøbelig.
Mineralrige urteteer som brændenælde og kredsløbsstimulerende urter som ingefær og hvidtjørn, samt varme supper lavet på fond af tang, kraftben og kollagenrige udskæringer indeholder både væske og elektrolytter, som understøtter nerveledning og muskelfunktion. Det giver kroppen bedre betingelser for at slippe spænding, øge cirkulationen og bevæge bindevævet mere frit igen. Og det gør din bindevævsmassage mere effektiv.
Bindevævet reagerer hurtigere på berøring og massage, og ansigt og hud føles mindre påvirket af kulden.
Har du ikke en bindevævsmassør ved hånden, så kan du let lave massagen på dig selv.
I Vinterretreatet som starter 1 december over Zoom, starter vi hver fredagssession med en ansigtsmassage, og første massage på næste fredag er bindevævsmassage af decolte, hals og kæbekant.
3 bindevævsbonusser ved tilmelding til Vinterretreatet
Når du tilmelder dig Vinterretreatet får du samtidig gratis adgang til Ansigtsadvent, hvor vi også starter første session på søndag med bindevævsmassage af samme område, samt Urteadvent med opskrifter på lækre vinterteer til hud, humør og immunsystem.
Derudover får du gratis adgang til Kollagenkuren som starter 15 januar, hvor vi har fokus på pleje af bindevævet og opbygning af kollagen på hele kroppen og ansigtet gennem massage, urteer og supper.
Derudover får du gratis og permanent adgang til Sankekurset, hvor du finder inspiration til at leve mere cyklisk og Nickolines online Vintersolhvervs miniretreat den 19-22 december.