Forløbet hviler på holistisk hudforståelse, hormonviden og de helt grundlæggende mekanismer i anatomi og fysiologi. Bindevævet reagerer på langt mere end man ofte tror. Det påvirkes af stress, blodsukker, inflammation, væskebalance, fordøjelse, søvn og hormoner. Når de forhold falder mere til ro, arbejder fibroblasterne i et mere stabilt tempo. Det betyder, at de bliver bedre til at danne og reparere kollagen og elastin, sådan som kroppen hele tiden forsøger.
Samtidig tilfører vi de byggesten, som huden bruger til at danne kollagen. Det gælder aminosyrer fra proteinrig vintermad, mineraler, C vitamin og de nærende elementer der frigives fra knogler og brusk når man laver bonebroth. Når kroppen har roen, næringen og råmaterialerne på plads, får vævet langt bedre betingelser for at genopbygge sig selv og skabe en fastere og mere elastisk struktur.
Vi arbejder både indefra og udefra, og både med ansigt og krop. Indefra gennem mad og urter der nærer, balancerer og giver en mild udrensning i selve bindevævet. Udefra gennem teknikker der øger blodgennemstrømningen, løsner fastlåste områder og støtter vævet i at blive mere bevægeligt og levende.
Ansigtet får en kollagenstimulerende massage der forbedrer mikrocirkulationen, løsner små spændinger og støtter hudens egen regeneration. Det giver en klarere tone, mere liv i vævet og en bedre fornemmelse af fylde og opstramning.
Kroppen får en dybere bindevævsmassage med gua sha. Det er en langsom og vedholdende teknik der gradvist løsner de områder der er knudrede eller tunge. Når cirkulationen forbedres over tid, ændrer hudoverfladen sig. Mange oplever at cellulite bliver mindre fremtrædende, at vævet bliver mere jævnt og at kroppen føles lettere at være i. Det skyldes ikke at man “bryder cellulitten op”, men at man forbedrer vævets bevægelighed, væskeflow og elasticitet.
Vinteren er et godt tidspunkt at begynde arbejdet med bindevævet. I starten kan teknikkerne give lette blå mærker i områder hvor vævet har været særligt fastlåst, og det er helt naturligt. Ved at begynde i de kolde måneder får vævet tid til at slippe, hele og forny sig, så huden står stærkere, mere glat og langt mere levende når man igen får lyst til at vise sommerhuden frem.
Kollagenkuren er for dig der vil arbejde i dybden. For dig der vil forstå hvordan bindevævet fungerer, hvordan hormonelle udsving påvirker hudens struktur, og hvordan man med den rigtige kombination af kost, urter og manuelle teknikker kan skabe en stabil og mærkbar forandring. Det er et forløb med ro, viden og redskaber du kan tage med dig resten af året.
Hvem er Kollagenkuren til
Kollagenkuren er til dig der gerne vil arbejde med både ansigt og krop på en måde der giver mening i hverdagen. Du vil forstå hvad bindevævet faktisk er, hvordan hormoner, stress og kost påvirker det, og hvordan små daglige rutiner kan skabe en stabil forandring over tid.
Den er til dig der ønsker en glattere overflade, mere elasticitet, mindre spænding og en fastere uden at skulle præstere eller presse kroppen. Og til dig der finder ro i at gøre noget nærende for dig selv i et roligt tempo.
Den er også til dig der er nysgerrig på urter, supper, broth og de indre mekanismer der påvirker bindevævet langt mere end man ofte tror.
Hvem er Kollagenkuren ikke til
Kollagenkuren er ikke til dig der leder efter hurtige resultater uden den lille daglige indsats. Det er heller ikke til dig der ønsker hårde teknikker eller aggressive behandlinger. Alt her foregår i et tempo som nervesystemet kan falde til ro i.
Hvis du foretrækker ydre behandling frem for at forstå de indre processer, vil et andet format måske passe bedre.
Det er heller ikke et forløb til dig der forventer at ændre bindevævets struktur på få uger. Det her er biologisk forandringsarbejde, og det sker gradvist og stabilt.
Sådan foregår forløbet uge for uge
Uge 1: Grundforståelsen og de første teknikker
Vi starter med den basale forståelse af bindevævets anatomi, hormoner og næring. Du lærer de første simple massagegreb til ansigt og krop, som kun tager nogle få minutter om dagen. Du laver din første bonebroth og får styr på hvilke urter der passer til vinteren.
Uge 2: Ansigtets struktur og kollagenstøtte indefra
Du bygger videre på ansigtsmassage og lærer teknikker der målrettet fremmer mikrocirkulation og strammere konturer. Vi går dybere ind i kostens byggesten og hvordan man understøtter fibroblasternes arbejde gennem proteiner, mineraler og varme måltider.
Uge 3: Kroppens bindevæv og glattere overflade
Her arbejder vi mere fokuseret med gua sha til kroppen. Du lærer hvordan man gradvist løsner områder der er tunge eller fastlåste. Du får også opskrifter på vinterteer og urteinfusioner der støtter væskebalance, fordøjelse og mild udrensning.
Uge 4: Integration og fornyelse
Den sidste uge handler om at samle det hele. Du lærer hvordan man tilpasser teknikkerne til din hverdag, hvordan du planlægger dine måltider måned for måned, og hvordan du vedligeholder de forandringer der allerede er i gang. Vi runder af med en samlet rutine til både ansigt og krop, som du kan fortsætte med resten af vinteren.
FAQ om Kollagenkuren
Hvor lang tid tager det om dagen?
Teknikkerne er delt op, så du kun bruger omkring ti minutter om dagen. Det er ikke hård træning og ikke en lang liste af ting du skal nå. Det er små, rolige rutiner som du kan lægge ind dér hvor det passer dig. Mange gør det om aftenen foran en serie eller en podcast.
Er det kompliceret at følge forløbet?
Nej. Essensen ligger i 10 mins. daglig selvprioritering, ikke i lange to do lister. Du lærer et sæt enkle teknikker til ansigt og krop, og du bruger dem i ti minutter om dagen. Resten handler om at nyde de opskrifter og urter du allerede har lavet klar.
Hvad hvis jeg ikke har tid til at lave mad hver dag?
Det behøver du ikke. Bonebroths og supper laves på en dag hvor du har lidt ekstra tid. Du får opskrifter og vejledning i de forskellige typer, for der er stor forskel på dem og de gør noget forskelligt i kroppen. Du laver en stor portion, så du har til en hel måned. På den måde er hverdagen enkel og realistisk.
Hvad hvis jeg aldrig har lavet bonebroth før?
Det gennemgår vi helt fra bunden. Hvilke knogler, udskæringer og dyr, der giver mest gelatine, hvad forskellen er på langtidssimret og trykkogning, hvorfor fast gelestruktur ikke altid er godt, hvordan du får gelatinen nedbrudt til mere letoptagelige kollagenpeptider, og hvilke urter du skal tilsætte for mineraler, sporstoffer og phytonæringsstoffer for optimal optagelighed. Du lærer også hvordan du får dine supper til at holde sig friske hele måneden. Det er langt enklere end de fleste tror.
Kan jeg følge forløbet hvis jeg har sensitiv hud eller tendens til blodsprængninger?
Ja. Massage og gua sha bliver guidet i et tempo som nervesystemet kan følge. Du lærer at mærke efter snarere end at presse. Det er normalt at få lette blå mærker i starten der hvor vævet er fastlåst, men det aftager hurtigt når cirkulationen forbedres.
Hjælper det på cellulite?
Det er forskelligt fra person til person hvor hurtigt man ser forandringer, men mange oplever en tydelig forskel fordi vævet bliver mere bevægeligt, mere hydreret og bedre gennemstrømmet. Det handler ikke om at “fjerne cellulite”, men om at forbedre bindevævets elasticitet og væskeflow, og det giver en mere jævn overflade, bedre mobilitet og en markant lettere og fri følelse i kroppen.
Er det kun et kropsforløb?
Nej. Ansigtet er en lige så vigtig del af Kollagenkuren. Du lærer en bindevævsopstrammende og kollagenstimulerende ansigtsmassage, der øger spændstighed og glød. Det hele hænger sammen. Når man arbejder med bindevævet i både ansigt og krop og samtidig støtter indefra, skabes de mest stabile forandringer.
Hvad hvis jeg nemt bliver stresset af forløb og strukturer?
Kollagenkuren er beroligende for nervesystemet. Tempoet er lavt, rutinerne er enkle, og du bestemmer selv hvornår på dagen du laver dem. Du vil sikkert opleve det som et åndehul snarere end en opgave.
Kræver det særligt udstyr?
Du skal bruge en gua sha til kroppen, en gua sha eller et lille redskab til ansigtet og en gryde eller trykkoger til broth. Trykkogeren gør at du kan lave en kollagenrig suppe på kun 2 timer. Resten får du vist og guidet.
Kan jeg starte selv om det er vinter og min hud er mere tør og reaktiv?
Det er faktisk den bedste periode. Bindevævsteknikker kan give lette blå mærker i starten, der hvor vævet er fastlåst. Vinteren giver tid til at vævet kan slippe og hele i ro og kosten beroliger huden indefra. Når foråret kommer, står huden klarere, glattere og mere levende.
Er det dyrt i ingredienser?
Slet ikke, vi arbejder med billige udskæringer til at lave vores supper, og urteteer frem for tilskud. Som eksempel har jeg selv lige lavet 5 liter bonebroth til under 100kr - af øko, fritgående dyr. Det er nok til en hel måned. Skulle du købe kollagenpulver der svarer i mængde til det du får dagligt i suppen, vil du skulle bruge 2 bøtter som typisk koster mellem 500-600kr.
Hvad hvis jeg er ny til ansigtsmassage og kropsmassage?
Det er netop derfor forløbet er skabt som det er. Du bliver guidet trin for trin. Du lærer at bruge teknikkerne uden at overgøre noget og uden at skulle kunne det hele fra dag ét.
Hvor hurtigt kan man mærke en forskel?
Du vil først mærke en blød hud, så lethed som spændinger og slipper og en efter en måned vil du begynde at se huden bliver en smule fastere over det hele. For bedste resultat følger du kuren i 3 måneder. Ansigtet føles ofte klarere og mere levernde allerede efter få dage. Kroppens bindevæv arbejder langsommere, men de små tegn kommer typisk som varme, bedre bevægelighed og en glattere fornemmelse i vævet. Den større forandring kommer med kontinuitet.
Sådan foregår forløbet
Den 5 januar modtager du en mail med shoppeliste, så du er klar til vi stille og roligt begynder 15 januar.
Herefter modtager du en mail en gang om ugen med næste moduler