Urten du kan finde lige nu til dit hudapotek

Du kan bruge den som olie i hudpleje eller tinktur til alt hvad der hedder kløe, svien, stik, bid og brændende fornemmelse.

Der er en særlig urt som er på sit højeste lige nu jeg helst ikke vil undvære i mit hudapotek, og hvis du først prøver den, er jeg sikker på du vil have det på samme måde! Du kan bruge den som olie i hudpleje eller tinktur til alt hvad der hedder kløe, svien, stik, bid og brændende fornemmelse.

Urten kan bruges som tinktur og olie til hudpleje, og begge dele er hyggeligt let at lave!

Urten er den du ser på billedet ovenfor, nemlig vejbred. Og den findes i to versioner, som bredbladet og lancetbladet, de har samme effekt og findes næsten overalt.

Er du i nærheden af en græsplæne, park, krat eller skovsti vil du finde dem.Vejbred er fantastisk til al hvad der hedder irritation, svie og kløe, særligt til den slags der kommer af insektbid såsom myggestik, hvepsestik, bistik og bid fra de irriterende klæger.

Du kan bruge en enkelt dråbe tinktur af vejbred til at tage smerten og kløen med det samme, og olie eller salve af vejbred som vedligeholdelsespleje for at holde kløen væk og dæmpe inflammation, rødme og hævelse.

Vejbred er desuden en fantastisk SOS til forbrænding, hvis du skulle brænde dig på fx ovnen når du tager bollerne ud.Hvis du bruger olien eller salven et par gange om dagen eller når det begynde at klø eller varme op eller hæve op, så tør jeg næsten love dig at det meste er væk allerede på dag 2.

Vejbred er også sårhelende, så skulle du komme til at kradse hul i et stik, hjælper det med at såret heler hurtigere.

Vejbred salve mod insektstik

Vil du lave en særlig effektiv salve til insektbid, så kan jeg anbefale du bruger vejbredolieudtræk blandet med l2% bivoks samt 2% Lavandula latifolia, som på engelsk hedder Spike lavendel. Spike lavendel indeholder kamfer som virker smertestillende, kløestillende og antiinflammatorisk, og som hurtigt køler huden, dæmper hævelse og mindsker trangen til at klø og kradse.

Køber du Spike lavendel, så opbevar den i køleskabet hvor den kan holde sig i op 8 måneder.

Vejbred er desuden skøn i olieudtræk mod solskoldet hud, kløende eksem og røde barnenumser.
Jeg har lavet en lækker opskrift på en helende læbepomade mod sprukne, tørre og irriterede læber med vejbredolie, der bare virker!
Du finder i Forårskuren, Kursusportalen eller Forår & Sommerhudpleje kurset her.

Er du ude at gå i naturen og bliver stukket, kan du tage et frisk blad vejbred og knuse det godt mellem fingrene til bladet væsker og smøre det på stikket. Det virker også glimrende hvis du brænder dig på en brændenælde.

Til olieudtræk har jeg to olie jeg foretrækker:

Til kroppen foretrækker jeg en god, økologisk koldpresset olivenolie eller jojoba olie, og til ansigtet ren jojobaolie. Jojoba olie kan bruges af alle hudtyper, men prisen er også i den dyre ende, så hvis du ved du skal bruge din olie kun til kroppen, så ville jeg vælge olivenolien.Vil du gerne lære mere om vejbred, kan jeg anbefale hjemmesiden her.

Mangler du en guide til at lave olieudtræk finder du den her, og til tinktur her. Du finder også videoguide fra den seneste workshop inde i kursusportalen (hvor du lige nu sparer over 50%).

Næste
Næste

Fermenteret te workshop