På dette forløb arbejder vi med udgangspunktet for en fugtmættet hud, nemlig væskebindingen i bindevævet.

Når huden mister spændstighed, skyldes det ofte ikke mangel på fedtstof på overfladen. Problemet sidder i dermis. Bindevævet består af kollagenfibre omgivet af en grundsubstans, som primært er opbygget af glykosaminoglykaner, herunder hyaluronsyre. Det er denne gelstruktur der kan binde store mængder vand. Når mængden eller kvaliteten af denne grundsubstans falder, falder hudens elasticitet, og fine linjer bliver mere synlige.

Derfor arbejder vi med at spise vores væske.
Det betyder, at vi tilfører kroppen de komponenter der gør det muligt at binde vand i vævet i stedet for blot at udskille det igen.

Vi gennemgår:

  • hvordan hyaluronsyre dannes i fibroblasterne

  • hvordan mineralstatus påvirker væskebalance i ekstracellulærmatrix

  • hvorfor phytoslimstoffer og plantegel kan understøtte vævets hydrering

Mineraler er nødvendige for kroppens væskebalance. Celler regulerer deres vandindhold gennem osmose, som styres af elektrolytter, især natrium, kalium og magnesium. Hvis denne balance er lav, udskilles en større del af det vand vi drikker igen via nyrerne, og vævet hydreres dårligere.

Samtidig afhænger hudens fugtmætning ikke kun af vand, men af bindevævets evne til at holde på det. Bindevævets grundsubstans, herunder hyaluronsyre, kræver blandt andet mineraler og sporstoffer for at dannes og fungere.

Derfor arbejder vi med væske gennem maden, mineralrige infusioner og friske grønne planter.

Cosmetic needling af ansigtet

I denne måned lærer vi cosmetic needlings rynkenåleteknikker og har et praktisk livekald lørdag den 25 april kl 10-11, så du bliver helt tryg ved at lave cosmetic needling på dig selv.

De tynde kobbernåle påvirker epidermis og den øverste del af dermis og udløser en mild, kontrolleret reparationsrespons i huden. Keratinocytter frigiver signalstoffer, som aktiverer fibroblaster i vævet.

Fibroblasterne øger dannelsen af nyt kollagen og andre komponenter i bindevævets grundsubstans, hvilket over tid kan forbedre hudens struktur, spændstighed og hydrering.

Huden opfatter behandlingen som et reparationsbehov og aktiverer sine egne regenerationsprocesser. Over tid ses mindre synlige fine linjer og rynker.

Naturligt ansigtsløftteknik med bindevævsmassage

Denne teknik giver synlig “plumping” effekt af huden allerede dagen efter, og den naturlige fugtmætning indefra kan holdes ved lige blot ved at bruge 30 min. 1 gang om ugen. Den kræver intet andet en ren hud og dine fingre, og er en af mest effektive teknikker jeg kender til at booste hudens fugtmætning helt naturligt, og gratis!

Vilde forårsurter der støtter hudens væskebinding indefra

Udenfor døren høster vi vilde mineralrige og slimstofholdige urter til brug i køkkenet, så vi kan spise os til bedre mineralbalance og mere fugtmættet hud. Du får et planteportræt af følgende urter lige til at printe ud:

  • Brændenælde

  • Fuglegræs

  • Mælkebøtte

  • Viol

Start & tilmelding

Forløbet starter den 5 april hvor du modtager en mail med adgang til undervisningsspace, samt zoomlink til fælleskaldet i Cosmetic needling den 25 april

Det skal du bruge på forløbet

  • Kobberrynkenåle - du får link til dansk webshop hvor du kan bestille nålene (en pakke koster 38kr) ved tilmelding.

  • De friske vilde urter du kan finde udenfor: Brændenælde, fuglegræs, mælkebøtte, viol. Har du ikke mulighed for at finde dem selv, så kan du i stedet købe tørret brændenælde, lindeblomst, katostblomst og hørfrø.

  • Derudover økogrøntsager til opskrifterne.

  • Vandkefir hvis du vil lave nogle af de probiotiske urtebobler