Et midsommer digt af Mette S. Lotus

Vores styrke og frihed i dag hviler på skuldrene af de kvinder, der gik foran.
Dem, der banede vejen, så vi i dag kan stå trygt i vores autenticitet og lyse med hele vores essens.

Lad dette midsommerdigt af Mette Lotus minde os om netop dét – og inspirere os til selv at træde frem.

For når vi tør stråle, ærer vi ikke kun os selv – vi ærer også dem, der gik forrest .

Når vi husker, hvem vi er, forandrer vi verden. Og det er nu, vi må huske – og træde ind i vores urkraft.

Glædelig sommersolhverv.

De 3 gamle kvinders historie

Vi er kommet for at fortælle
vores historie, som også er jeres
selv om I næsten har glemt os
og ikke længere ejer klarsyn

Tusindårige er vi
Vores spor gennem tiden er udviskede,
men findes dog stadig
i myterne, i jorden, i stenenes tegn
og dybt i dine celler

Vi er budbringerne for urfolket
dem, der kaldes ved mange navne:

Elverfolket, ellefolket, det gamle folk,
det smukke folk, alferne.
Andre steder med andre navne:
Det lyse folk, mødrenes velsignelse
og det ældste navn, der betyder

FRED.

I de gamle Eddaer er vi kendt som
vanerne.
De fredelige guder og gudinder,
der var her lang tid før
de magt – og krigsglade ase-guder.
Du nedstammer ikke fra vikinger eller ASE- folk.

Du nedstammer fra det endnu ældre folk:
Ellefolket eller VANERNE.
Vi kaldes også feer, norner eller vølver.
Vi er forbindelsen mellem det skjulte folk
og menneskene.

Gaver og visdom bragte vi.
Vores historie er udvisket og forvansket
men ikke glemt.
Mishandlet af vores fjender
men ikke dræbt.
Forvist til mørket
men endnu kan vi tænde lys

Fra gammel tid var vi altid 3
En for frugtbarhed
En for kærlighed
Og en for lykke og skæbne

Til de nyfødte bragte vi vores gaver
Indtil vores køn blev forbandet
Vi blev udslettet af historien
Eller gemt bag
de 3 vise mænd og
treenigheden

Vi er de 3 norner,
der sidder under den hellige ask Yggdrasil
Livets træ
og spinder menneskenes livstråd.
Fordi tråden snart rinder ud og slipper op.

Fordi tiden for vølvens spådom
og Ragnarok er nær
træder vi ud af mørket

For at fortælle,
at rødderne på livets træ
skæres over
en for en

Som seersker kommer vi.
Fordi Jorden, den store moder
forbløder

For at fortælle om den gamle
og længste tid
hvor hele menneskeheden helligholdt
Moder Jord

Den tid, hvor alle børn var
ægtefødte
og voldtægt en umulighed
Før jorden blev afgrænset i fædrelande

Vi kom til den fødende kvinde
for at vie barnet til
solens ild, til himmelrummet,
til dåben i vand og til jorden.

Derfor kaldtes vi også jordemødre
eller gode feer
For gennem os overbragtes fødselsgaverne
og barnets hellige navn.

Vi plantede den nyfødtes livstræ
og satte lys, blomster og gaver på dets grene.
Derfor har jordmødrene stadig
livets træ som symbol i deres emblem.

Derfor pynter du stadig livstræet
med lys, blomster og gaver

Selv om du har glemt det og kaldet det
juletræ, majstang og fastelavsnsris.

Du skal vide, at julenat fra gammel tid
hedder: Mødrenes nat
Og det er den nat,
hvor menneskene kan få det gamle folk - ellefolket i tale

Kan du se DINE rødder nu?

Gennem os lærte I
helbredelsens kunst
At gøre HEL
med moder Jords hellige urter
og med kraftfulde hænders berøring.

Gennem os lærte I at helligholde
Fødsel, liv, samlege og død.

Vi lærte jer spådomskunst, elskovskunst, lægekunst
For på de tider var krop og ånd et HELE
Og elskov et helligt ritual.

Vi lærte jer stjernernes og årets gang
Og I byggede kraftfelter
af uforgængelige sten
og i stenene plantede i
alfehjulet eller solhjulet.
Senere blev det kaldt ellekors
og sidst forvandlet til det kristne kors.

Som tak for livets gave ofrede I symbolsk
mælk, smør, korn og honning.

Gennem årtusinder har vi vandret i fred
Elsket af kvinder, beskyttet af mænd.

Senere kom stridsøksefolket, krigerfolket fra stepperne
Deres våbenføre mænd havde
andre guder: Odin, Thor, Tyr.
Magtbegærlige, griske, krigsglade.
Landet blev opdelt i herreder,
og hvert hær-red havde sin egen hær.

I Valhalla sad krigerne
med stor skrål og våbenlarm
bræk og voldtægt

I HEL herskede en kvinde
Stadig fandtes der guder for
fred, frugtbarhed, kunst og kærlighed:
Vanerne: Njord, Heimdal, Frej og Freja
fra Alfheim og Vanaheim

Endnu senere kom den nye gud
med budskabet om fred og kærlighed
De dræbte ham
Men hans budskab kunne ikke slås helt ihjel
og de gamle gudinder levede også stadig i folket

Da gav de de gamle guder nye navne
og startede korstogene
og kaldte dem hellige krige.
Krigen fortsatte med nye navne.

Vores budskaber og kræfter
levede stadig skjult hos det gamle folk
Der stadig mødtes i skjul ved midvinter, midsommer
og jævndøgn
på de gamle kraftsteder:
Blåkilde, Bloksbjerg, Hekla.

Vi gemte os i naturen, der stadig var vores ven
Vi gemte os på hederne og blev kaldt hedenske
i fjeldene og i bjergene, og blev kaldt bjergfolk,
i sumpene i England:
Det skjulte folk.
Det usynlige folk.
Et med naturen.

Stadig med kunsten at skyde dyr eller mennesker
med flintespidser dyppet i plantegift-
elleskudt og bedøvede blev de.
Ikke døde.

Bjergtaget blev de, der vendte tilbage til den gamle tro.
De enfoldige og kærlige elskede os
og ofrede stadig symbolsk mælk, korn og honning.

De magtfulde hadede os.
Til sidst blev deres frygt for os så stor
at både kirken og kongen vedtog ved lov

At kvindekønnet i sig selv
var djævelsk, i ledtog med HELvede.
De bandlyste vores seksualitet
Samleget blev en pligt
Vores blod blev urent
Selve livets indgang, livgangen, lærte vi
at omtale med skam:
Skamben, skamhår og skede,
som var den beregnet til opbevaring
af en skarp kniv.

Vores frugtbare livmødre skjultes.
Selv vore bryster, livets første næring
blev skjulte eller tørrede ud.
Bag slør måtte vi gemme os
for at ikke vores djævelsk fristende køn
skulle friste mændene til elskovsleg
og sødmefyldt samvær
frem for at adlyde adlen og krigsherrenes glammen.

Det blev jordemødrene forbudt
at indvie barnet, at give det navn.
Forbudt at tage imod ”uægte” kvinders børn.
Fødslen frataget os
overladt til hvidkitlede mænd med kolde instrumenter.

Vores navne blev frataget os - ikke længere mit navn,
men min fars og min mands.
Vores børn var ikke længere vores
Uægte, hvis de ikke havde en mands navn.

Frygten voksede.

Vores ritualer blev skjult
Vores tanker blev skjult
Vores kraft blev skjult
Vores kærlighed og tillid
til næsten alt kærligt af både kvinde- og mandekøn visnede

Vores hellige ritualer blev knust

Og præsterne overtog dem:
Viede de nyfødte i vand
Gav dem navn
Gav menneskenes legemer til jorden
som vi før havde gjort.

Selv vores kvindelige klædedragt overtog de -
kun var kutten nu sort.
Deres kirker byggede de
oven på vores gamle
kultsteder og høje

Og du skal vide, at du stadig kan trække lige linjer
over gravhøje, kirker og stendysser.
Linjerne følger Moder Jords egne kraftlinjer.
Kendt af os
Glemt af herredømmets bygherrer.
Se på dit land!

Kongerne udstedte love:
"Troldkvinder må du ikke lade leve.
Hekse, især de gavnlige, er farlige"
"Højmand kan ingen arve".
Udøbte kan ingen arve.
Kvinder kan ikke arve.
Kun ægteskab i kirken gælder
Ritualer for trolovelse og vielse
blev til kirkens forlovelse og giftemål.

Da menneskene stadig søgte os
blev præsternes frygt større.
Deres forbud mod at udgyde blod
som står i deres hellige bog
undgik de ved at
brænde os, hænge os, drukne os.
Uden at få vores blod på deres hænder.

Når vi helbredte kaldtes vi kvaksalvere, troldkvinder eller hekse
Når vi dyrkede elskov kaldtes vi
Tøjter, horer og marer
Når vi helligholdt de gamle ritualer kaldtes vi
hekse og kættere.

I tusindtal blev vi slæbt til bålene
Kvinder, børn og mænd

Men i kirkerne
på sygehusene
i domhusene
i tinget
Fandtes nu kun mænd,
Der adlød den herskende klasse

Kvinder forment adgang
Se dig omkring
Stadig brænder jorden
Stadig voldtages hun af eksperter
Stadig udkæmpes der krige
og rejses bomber
i Guders, fædrelandes og kongers navne.

Inden vi vender tilbage skal du vide
at I gamle tider var årets længste dag
hellig for os

Midsommeraften tændte vi ild
på vores hellige høje
for at styrke solens magt
Og sige tak til moder Jord
og hendes trofaste elsker solen
for frugtbarhed og avl.

På denne aften og nat mødtes
de urtekyndige blandt os
for at indsamle lægeplanter
mens solens kraft er stærkest.

Du skal vide, at for at slette sporene
gav præsterne også denne aften et nyt navn
og kaldte den sct. Hans
efter Johannes døberen.
Og for altid at bevare herredømmet over Moder Jord
brændes hvert år en kvinde
på Sct. Hans bålet.

Før vi går, skal du vide
At før Moder Jord igen bliver
hellig for menneskene
Før mænd igen føler som mødre
og bærer børn i deres arme
i stedet for våben
Og før kvinder igen kan handle
med mænds styrke – uden svaghed.

Før bliver livet ikke helt
og ringen ikke sluttet.