Planteprofil af hyldebær
Sambucus nigra
Hylden er omgivet af myter og ritualer. I den danske folketro var hylden besjælet: Hyldemor eller Hyldemoder boede i busken, og man måtte altid spørge om lov, før man fældede eller skar grene. Skar man uden, kunne ulykke følge.
H.C. Andersen hentede netop denne forestilling ind i sit eventyr “Hyldemoer” fra 1844 – et møde mellem menneske og planteånd. Hylden blev også set som en port mellem verdener. Den blev plantet ved gårde for at beskytte mod lyn og onde ånder, og i nogle egne blev nyfødte lagt under hylden, så Hyldemor kunne velsigne dem. Hylden var også forbundet med overgangene – liv og død – og i flere europæiske traditioner brugte man hyldens træ til fløjter, som blev spillet ved begravelser, så de dødes sjæle kunne finde vej hjem.
Dannie Druehyld nævner hylden som et magisk træ der har været brugt i Danmark i femtusind år. “I hende tog gudinden Freje bolig, hvorfor der ofredes mad, vin og mælk til hylden Valborg nat, så sørgede Freje for en god høst og mad i huset. Stod hylde nær huset, var det beskyttet mod ild og lynnedslag. Stod hylden i køkkenhaven, gav det god høst. Ingen brød en gren på hende eller fældede hende, uden først at knæle tre gange for hende og love at plante en ny hyld i skoven. Træet kune tage sygdomme (…) Medicinsk har hylden især vundet indpas ved forkølelse, feber og influenza. Hun er rensende og blev brugt som tonic og hudrensende middel.” - Dannie Druehyld, Vild Vegetarmad, 2024.
Sort hyldebær har en lang historie med brug i folkemedicinen. Hver del har sine egne medicinske egenskaber. Blomsterne, der plukkes i juni, er rige på planteslim, tanniner og flavonoider blev brugt som sveddrivende te mod feber. De sorte bær, der høstes i det tidlige efterår, er også rige på tanniner og flavonoider og blev brugt mod forkølelse og skørbug. Antioxidantkoncentrationen er højere end den, der findes i blomsterne, da de er rige på anthocyaniner, de pigmenter, der giver dem deres sortviolettefarve. Bladene, der høstes om foråret, indeholder cyanogene glykosider og blev brugt som afførende middel (kan ikke anbefales!!). Den indre bark af et- eller toårige grene høstes i det tidlige efterår. Den indeholder en hvid marv, der er rig på planteslim og phenolsyrer.
I Danmark var hyldebær en vigtig efterårsfrugt. Saft og suppe var klassikere – varm, sød og krydret med kanel, nellike eller ingefær. Den høje syre og dybe farve gjorde også hyldebær ideelle til geléer og vine, og hyldesaft var et udbredt hjemmemiddel mod vinterforkølelser.
Men selv her var der stor respekt for dosering og tilberedning, for hyldens giftige stoffer i rå form var velkendte.
Som du kan se, har hylden har fulgt mennesket i tusinder af år – som mad, medicin og myte. Den repræsenterer noget, vi sjældent møder i én og samme plante: dyb næring, beskyttelse, helbredelse, men også en underliggende fare og en aura af noget helligt.
Måske er det derfor, vi stadig instinktivt mærker ærefrygten, når vi står foran en gammel hyld og rækker hånden frem mod bærrene: Som om man banker på en port, man kun må gå igennem, hvis man gør det med respekt.
BOTANIK & KENDETEGN
Sort hyld, Sambucus nigra, er en stor, løvfældende busk fra Adoxaceae-familien (Caprifoliaceae-familien i den gamle klassifikationssystem), der kan blive op til 10 meter høj og et par meter bred som et lille træ. Den lever fra 30 til 100 år højst. Blomsterne er stjerneformet, beige og sidder i halvskærme og parfumerer luften i flere meters afstand med deres tunge nærmest euforiserende duft. Bærerne modner i sensommeren og det tidlige efterår, og i september og oktober hænger de violetsorte, skinnende bær i tunge nedadvendte frugtklaser, omgivet af den karakteristiske, lidt medicinskkrydrede duft af hyldens blade og bark. Hylden har sin naturlige udbredelse i Europa, Vestasien og Vestafrika, men i Danmark er den nærmest allestedsnærværende – en vild del af landskabet.
VOKSESTED
Skove, haver, hegn
FORVEKSLING & SIKKERHED
Hyldebær fra Sambucus nigra er sikre, når de tilberedes korrekt, men de må ikke forveksles med rød hyld (Sambucus racemosa), hvis bær kan give kraftigere symptomer, og som heller ikke bør spises rå, faktisk bør de slet ikke spises.
DROGE
Blomst og bær.
Hylden blomstrer tidligt om sommeren med store, hvide blomsterskærme, som de fleste kender fra hyldeblomstsaft, sveddrivende te, i desserter og hyldeblomstchampagne, men senere på året bliver blomsterne til de små, dybt mørke bær, der kræver respektfuld håndtering. Og kan tylles om til sprudlende kombucha, varmende eliksir ved vinterforkølelse, en bedstemor vin eller nordens svar på balsamico eddike.
HØSTTID
Blomster: Sommer
Bær: Sensommer, efterår
Blomster plukkes når de er helt udsprungne og velduftende i hele klaser. Rib dem fra stængler inden brug. De kan drysses rå i salater eller laves til saft, te og champagne.
Hyldebærrene høstes bedst i september og oktober, når klaserne er helt modne og bærrene dybsorte og glinsende. Pluk dem med hele klasen og rib først ved brug. Det er vigtigt at kassere alle grønne og umodne bær.
Ved tilberedning skal bærrene koges minimum 15–20 minutter for at neutralisere sambunigrin – derefter kan de bruges til saft, sirup, suppe, marmelader, chutney og vin. Saften laves lettest i en tuttifrutti - dampsaftkoger. Jeg købte min i Lidl for 250kr, så det er en lille investering, der gør en stor forskel.
INDHOLDSSTOFFER
Blomsterne indeholder små mængder æteriske olier (bl.a. palmitin-, linol- og linolensyre), triterpe- ner, flavonoider (bl.a. rutin), pektin, slimstoffer og sukker. Bærerne indeholder sukker, frugtsyrer, vitamin C og bioflavonoider. Bladene og umodne bær samt modne rå bær indeholder cyanogene glykosider.
Hyldebærrene indeholder et væld af bioaktive stoffer: anthocyaniner (de mørke farvestoffer), flavonoler, phenolsyrer, vitamin C og små mængder sambunigrin – en cyanogen glykosid, som gør, at bærrene aldrig må spises rå.
Koges de, nedbrydes sambunigrin, og de mørke bær frigiver deres kraft uden risiko. Moderne forskning har især interesseret sig for hyldens immunstøttende egenskaber. Flere kliniske studier har vist, at hyldebærekstrakter kan forkorte varigheden af forkølelsessymptomer og reducere influenzalignende gener, som en mild støtte til kroppens eget forsvar.
EGENSKABER
Antiviral, antibakteriel, antioxidant, antihistamin, sveddrivende, immunstimulerende, modvirker katar, vanddrivende, slimløsende.
INDIKATIONER
Luftvejene: Influenza, forkølelse, kronisk næsekatar med døvhed, bihulebetændelse (1), feber, høfeber, øjenkatar (udvortes), halsbetændelse.(1)
Mavetarmkanalen: Hyldeblomsters mildt afførende egenskab anvendes i behandlingen af gigtsygdomme.(1)
I hudpleje: Sensitiv, allergisk og stresset hud samt moden hud.
KONTRAINDIKTATIONER
Ingen kendte.
BIVIRKNINGER
Ingen kendte.
TOKSICITET
Rå bær er giftige. Ellers ingen giftvirkning ved anbefalet dosering.
DOSERING (SOM URTEMEDICIN)
Tørret droge: 2-4g 3 gange dagligt.
Ekstrakt (1:2) i 25% alkohol: 15-40ml ugentligt
Tinktur (1:5) i 25% alkohol: 35-100ml ugentligt
KOMBINATIONSFORSLAG
Kan blandes med ingefær, røllike og pebermynte i behandling af influenza og forkølelser i en te. Hyldebærsaft kan drikkes fortyndet varm tilsat ingefær juice mod forkølelse, influenza og ondt i halsen.
HYLD I HUDPLEJE
Hyldebærekstrakter – hvad enten de er tørrede, hydroglycerinerede eller destilleret til hydrolat – anvendes ofte i anti-aging hudpleje for for antioxidant beskyttelse mod nedbrydning af hudens kollagen. Hyldeblomst hydrolat og te kan bruges som en blid, beroligende og rensende skin tonic.
OPSKRIFT IDEER
Hyldeblomst eddike
Hyldeblomst saft
Hyldeblomst kombucha
Hyldeblomst te
Hyldeblomst soda
Hyldebærsaft
Hyldebær kombucha
Hyldebær vin
Hyldebær eddike
KILDER
Michael Thomsens kompendium i Urtemedicin, 2016, s. 249
Druehyld, Dannie: Vild Vegetarmad, 2024, s. 35
Vil du have flere planteportrætter så kan du downloade dem herinde.